Der skal altid oprettes en betalende voksen først, hvorefter man kan oprette et eller flere “tilknyttet barn” eller “tilknyttet voksen”. Vi forbinder medlemmer fra samme familie ved at referere tilbage til den voksne, der betaler for tilmelding. Når man tilmelder en tilknyttet person, så dukker der et felt op, hvor man skal angive brugernavnet på den “betalende voksen” man går til teater med.

Du må meget gerne udfylde alle felter i tilmeldingen, men de felter, der er markeret med * skal altid udfyldes.

Vi gerne have et telefonnummer til den voksne, der betaler for tilmelding uanset om vedkommende deltager i forestillingen eller ej, så vi har en at ringe til i nødstilfælde.

Det er et krav, at mindst en forælder til elever fra 2. til 6. klasse deltager fast sammen med deres børn.

Hvis du som betalende voksen til et barn fra 7. klasse og op ikke har mulighed for at deltage fast på øvedage og i øveweekender men stadig gerne vil deltage efter evne, så sæt kryds i “Diverse hjælp gruppen” og tilmeld dig sæsonen. Hvis det er helt umuligt for dig at deltage, så sæt alligevel kryds i “Diverse hjælp gruppen”, men lad være med at sætte kryds under tilmeld sæson. Du er selvfølgelig stadig mere end velkommen til at kigge forbi, bage en kage til en øvedag, øve replikker med dit barn og ikke mindst skrive øvedage og weekender ind i familie kalenderen. Hvis det er muligt for dig at komme til kickoff aftenen i november, så vil vi meget gerne hilse på dig der.

Husk at sætte kryds i “Tilmeld sæson” feltet for at deltage. Hvis feltet ikke afkrydses er din konto passiv, men bliver ikke slettet med mindre du selv sletter den under din profil side. Hvis du som betalende voksen ikke deltager i årets forestilling men har tilmeldt dit barn, vil du stadig få adgang til den lukkede del af hjemmesiden, så du kan følge med i, hvad der sker.

Pris: Familie: 400  Enkel: 250

Indbetaling på MobilePay: 79025  Bank: 2252-0745904688

Portræt Foto
Portræt Foto
Vis privatlivspolitik